Anbefalinger

“Jeg har følt mig 100% tryg ved Rikke”

Faglige Anbefalinger

Anbefaling fra psykolog Anette Holmgren:

Psykolog Rikke Toft Boesen har været ansat i en praksiskandidatstilling på Center for Narrativ terapi i Snekkersten, i perioden 1/3 2013 – 1/3 2014. Det har været en stor fornøjelse at have Rikke ansat og jeg vil til enhver tid anbefale enhver arbejdsplads at ansætte hende! Særligt vil jeg fremhæve, at hun møder klienter med en blanding af varme, imødekommenhed og autoritet, som meget hurtigt skaber tryghed og dermed afsæt for det terapeutiske arbejde. Hendes kliniske arbejde har fået meget ros og hun har været meget efterspurgt som terapeut.

Jeg ønsker også at fremhæve Rikkes nysgerrrighed og iver efter at udvikle og tilegne sig flere færdigheder. Dette har betydet, at hun har opnået betydelige resultater i den tid, hun har været ansat. Hun er stræbsom og arbejdsom. Hun er meget dygtig til at skabe samarbejdende relationer og bruge andres viden og dele ud af sin egen. Jeg har anset det som en stor fordel, at Rikke har erfaringer fra andre fagområder, herunder pædagogikken og kropstræningen. Det har, sammen med hendes store viden om narrativ terapi, skabt en meget bredt favnende terapeutisk stil og faglighed.

Rikke har været højt værdsat på arbejdspladsen for den meget varme og humørfyldte stemning hun har spredt. Hun har absolut sat sit præg på stedet og bliver svær at undvære.

Jeg vil meget gerne uddybe ovenstående, hvis ønskes.

Venlig hilsen Anette Holmgren, Psykolog & Leder Center for Narrativ terapi

 

Anbefaling fra psykolog Lars Paludan-Müller:

Rikke er en nærværende, tillidsvækkende og fagligt kompetent psykolog. Hun rummer de helt særlige kompetencer, som en psykolog bør mestre forud for de metodiske tilgange. Hun virker meget kompetent, naturlig og yderst professionel, også når det gælder metodisk viden, herunder særligt det narrative, som hun har en kompetent forkærlighed for.

Rikke blev ansat i Prescriba i september 2014 og har været en betydningsfuld person i vores in-house klinik. Her har hun bistået med at behandle en lang række klienter, frem til at hun stoppede med udgangen af september 2017.

Når det gælder stabilitet så bidrager Rikke på en gennemført og dedikeret facon i sit arbejde. Hun lytter og analyserer med et særligt nærværende blik, der giver en udtalt oplevelse at tilstedeværelse og koncentration – her kan man tale om sand aktiv lytning! Hendes store erfaring og talent for det kliniske arbejde mærkes derfor tydeligt. Hun har en velafbalanceret tilgang til både klienter og kollegaer og er passioneret både i det terapeutiske og kollegiale. Rikke er tilmed dynamisk og fleksibel i kontakt, såvel som i arbejdet i øvrigt.

Rikke er en social og humoristisk kollega – hun elsker et godt grin og bidrager selv med mange. Hun er et af de få mennesker jeg har mødt, der kan balancere sjov og alvor på en så velintegreret facon.

På det personlige plan blev Rikke en rigtig god sparringspartner til undertegnede. Derfor, og tilmed grundet hendes generelle måde at arbejde på, er det med stort vemod at modtage hendes opsigelse. Rikke er en af de bedste medarbejdere og kollegaer jeg har mødt i mit liv.

Dermed er det meget enkelt at give Rikke mine bedste anbefalinger og ønsker om alt godt i fremtiden.

Med venlig hilsen Lars Paludan-Müller, Kunde & produktchef, Chefpsykolog i Prescriba

 

Personlige anbefalinger

 

"Rikke er i min optik Danmarks bedste i at møde mig og min krop i hendes behandlinger - for den sags skyld også mine børn. Med hendes unikke viden om krop, sind og sjæl kombineret med meget høj emotionel intelligens giver jeg hende hermed førstepladsen - de varmeste anbefalinger. Sofie Halkjær"

 

 

"Behandlingen hos Rikke har haft stor betydning for mit liv! Samtidig med at spændingerne i min krop har givet mere slip, har jeg fået en større kontakt med mine følelser. Rikke hjælper mig til at fortolke følelserne, så jeg bliver mere klar på mine handlinger. Idag får jeg en behandling hos Rikke regelmæssigt, og jeg bruger den til et check-in hos mig selv. 1 time hvor jeg er i kontakt med mig selv og kan beslutte mig for at gøre nogle ting anderledes, hvis der ikke er balance. Nogle gange hjælper Rikke mig "bare" til at blive i følelsen og erkende, at sådan er det for en stund i stedet for at flygte. Når først kroppen har talt, er der ikke så meget at diskutere :-) Susanne"

 

"Kære Rikke. 

Du må lige have lidt ros med på vejen. Efter mit besøg hos dig havde jeg NUL hovedpine i 14 dage efter…..føltes helt fri i nakke og skulder;-)) og det kan jeg faktisk ikke huske, at jeg har været ;-) Charlotte"

 

"TAK Rikke! - for den du er. Du fortjener en anbefaling:

Jeg er imponeret. Ikke alene er Rikkes faglige færdigheder eminente, men Rikke formår også at skabe et rum af tryghed og omsorg. Rikke møder en lige der, hvor man er -og fører en gennem processen i det tempo, der passer bedst til en. Det har givet mig total tryghed til at gå 100% ind i min proces. Der hvor min hjerne ikke åbner op for ændringer, bliver kroppen værktøjet. Rikke er god til at sætte ord på det, jeg ikke selv kan forklare. Du får de ændringer du ønsker dig i samspil med Rikke. Rikke er den bedste gave, jeg har givet mig selv. CATalina Schmidt."

 

 

 

 

 

 

 

 

Personlige anbefalinger

"Kære Rikke.

Jeg er så glad for, jeg gav mig selv den gave at gå nogle gange hos dig. Du har virkelig flyttet min kikkert. God dag skønne du. Kram Xenia."

"Hej Rikke. 

Jeg synes, du er en rigtig god psykolog. Jeg er superglad for, at jeg så hurtigt kom til, og at du så hurtigt kunne hjælpe mig på ret køl igen. Jeg får helt lyst til at have en depression, så jeg kunne få en ny tur. Du må gerne bruge denne udtalelse i din markedsføring. Kærlig hilsen R." 

"Kæreste Rikke

Så kom den dag jeg har set frem til, men samtidigt har frygtet. Nu skal den lille skildpadde ud i det store hav helt på egen hånd igen. Skjoldet har tynget mig for længe og jeg har været bange for at svømmevingerne ikke kunne holde mig flydende. Men efter et halvt år hos dig ved jeg nu, at jeg kan smide skjoldet og at jeg kan svømme i det store hav helt alene.

Du har hjulpet mig til at finde ind til hvem jeg er og lært mig at tackle de udfordringer jeg møder på min vej. Jeg vil støde ind i hajer og blive viklet ind i tang på min vej, men du har lært mig at jeg kan tackle det med alle de værktøjer du har forsynet min rygsæk med.

Jeg vil altid være taknemmelig for den måde du har taget imod mig på, og din varme og kærlige måde at hjælpe mig på. Havde jeg mødt dig for 9 år siden havde mange ting nok set anderledes ud i dag. Men jeg vil glæde mig over alle de positive og dejlige år der kommer i fremtiden, i stedet for at se tilbage og fortryde. Tak for din fantastiske måde at få mig tilbage til livet og fordi du har fået mig ud af skjoldet. Kærlig hilsen R"

"Kære Rikke
Jeg har været rigtig glad for at komme og snakke med dig når det hele har været svært. Jeg har følt mig 100% tryg ved dig, så det vil jeg bare sige tak for! Held og lykke fremover.
Kærlig hilsen A"

"Kære Rikke
Tak fordi du hjalp mig på rette spor igen. At komme hos dig, har været en skøn fornøjelse – så meget varme og forståelse har betydet meget for mig. Du er unik! Tak for fantastisk terapi.
Mange kærlige knus M"

"Hej Rikke.
Håber du har det godt og er glad for det nye sted. Jeg tænker tit på dig og ville faktisk bare ønske dig en rigtig god sommer. Og sige tusind tak for din hjælp. Du har gjort mere end du aner og jeg er så taknemmelig.
Alt held og lykke fremover K"

"Kære Rikke.
Jeg vil benytte lejligheden til at fortælle dig, at du har en stor stjerne i mit liv. Du har været en kile til en forandring.
Tak for dig!!
Hilsen M.."

 

"Kæreste, skønneste verdens bedste Rikke.

Ingen ord i hele verden kan beskrive, hvor uendeligt taknemmelig jeg er for dig og din hjælp! Jeg takker universet for, at jeg landede lige præcis hos dig, og jeg takker dig af hele mit hjerte for at tage mig under dine vinger. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor jeg ville være uden dig. Du er uden tvivl en engel! Da jeg var hos dig for første gang i december, føltes det som om, jeg var på dybt vand og var ved at drukne, men selvom folk prøvede og række ud, var du den eneste, der fik fat, og jeg var tryg og sikker på, at jeg med din hjælp nok skulle klare den. Nu i dag er jeg inde ved breden. Du har reddet mig. Tak for at være verdens bedste og mest fantastiske skytsengel og af hjertet tak for dig!! Taknemmelighed, kærlighed og 1000 knus E"

 

 "At gå i behandling hos Rikke Toft Boesen er en dejlig oplevelse på flere måder.

Jeg kom med to dårlige skuldre og ondt flere steder i min krop. Jeg følte mig træt og mismodig over det. Træt af mine smerter, og af at jeg hele tiden skulle tage hensyn til min nedsatte bevægelighed. 

Rikkes meget rolige og empatiske måde at være i relationen på, kombineret med hendes kompetente kropsbehandling, betyder for mig, at jeg føler mig respekteret, tryg, og at der er tid til fordybelse. Desuden oplever jeg, at Rikke verbalt kan sammenflette krop og sind på en uhøjtidelig måde, således at det bliver "spiseligt", og derved lettere at integrere.
 
Kropsbehandlingen føles meget befriende og grundig, omend det ikke er uden smerter. Ikke sådan at forstå, at jeg er helbredt, men jeg har opnået at komme tættere på min krop, således at det i hverdagen bliver lettere at bruge den. Efter endt behandling føler jeg mig lettere både i sind og krop. Det er som om tid og sted opløses for en stund. 
Birgitte Lieberkind"
 
 

"På grund af forskellige skader i ryggen, har jeg i mange år haft større eller mindre smerte i ryggen. Dette har betydet, at jeg har opbygget en del muskelspændinger som fast ”inventar” i min krop. ManuVision træningen betyder, at jeg lærer at slappe af i alle muskler i kroppen, selv muskler jeg ikke var klar over, at jeg altid holdt spændt. Det har betydet, at min krop har genvundet en del af sin gamle smidighed, og har fået langt højere velvære. 
Disse gode resultater betød, at jeg også valgte at få en serie behandlinger. Igennem disse behandlinger har jeg fået kontakt til nogle voldsomme fysiske oplevelser, som ellers har været fortrængt i mange år. Behandlinger som for det første er vidunderlig afslappende pga. Rikkes blide og intuitive væsen, og som for det andet giver forløsning af både fysiske og psykiske spændinger. 
Jane Faxe"